Derfor har Lions Neurocenter etableret nyttehaver på både Tuborgvej og Verahus, som i det daglige plejes i samarbejde mellem brugere og personale.
For at byde foråret velkommen og gøre nyttehaven og gårdhaven mere farverig, blev derpå en solrig onsdag i forrige uge afholdt havedag for Dagtilbuddet.
Borgerne fik jord under neglene og brugt sanserne, når der blev plantet alt fra tomater, agurker, jordbær, krydderurter til blomster.
”Vi oplever, at vores brugere trives bedre og oplever mestring, når vi integrerer natur og udeliv i rehabiliteringen. Roen fra naturen ikke blot beroliger vores nervesystemer og øger lysten til at være udendørs - det bidrager også til biodiversiteten og det giver mulighed for et fælles tredje for brugere og personale" fortæller leder af Dagtilbuddet, Tina Lyø Schandorff Nielsen
Resten af året har brugerne af dagtilbuddet ansvaret for at passe og pleje haven og alle i huset har mulighed for at komme i haven eller sidde i drivhuset, hvor der begge steder er gode muligheder for at dufte, berøre og smage - og når det er tid til at høste, får både borgere og køkken glæde af resultatet.
Vores fokus på naturbaseret rehabilitering bakkes også på af forskningen, der viser, at naturbaseret rehabilitering forbedrer motoriske, sensoriske og kognitive funktioner og hæver livskvaliteten for personer med erhvervet hjerneskade(Socialstyrelsen 2011).
Læs mere om uderehabilitering i Hanne Pallesens og Pernille Vibholms projekt "KOM UD" her