§108 Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering henvender sig til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.
Borgeren har typisk været igennem et rehabiliteringsforløb, enten internt i centret eller hos eksterne samarbejdspartnere, og borgerens potentialer er allerede afdækket og realiseret. Borgeren har opnået et forholdsvist stabilt funktionsniveau og har brug for en permanent bolig og den nødvendige støtte i hverdagen.

På Lions Neurocenter lægger vi vægt på, at både de fysiske rammer og vores faglige teamsamarbejde foregår omkring en hverdag, der tager afsæt i borgerens individuelle behov og interesser. Socialt netværksarbejde og aktiviteter bidrager i lige så høj grad til livskvaliteten som den træning, der kan vedligeholde borgerens funktionsniveau.
1. Målgruppe

Målgruppen er voksne i alderen 18- 65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Borgeren har behov for omfattende pleje og differentieret hjælp, støtte og rådgivning til almindelige daglige funktioner.

2. Fysiske forhold

Lions Neurocenter ligger lige ved Emdrup S-station i København og har 39 pladser. Huset består af en hovedbygning med et-rums boliger og 3 styk 2-rumsboliger – alle med eget badeværelse.

3. Indflytning

Når du flytter ind på Lions Neurocenter, udpeger vi en tovholder, som er den primære kontaktperson til det tværfaglige team af medarbejdere omkring dig. Kontaktpersonen hjælper med trygheden og det praktiske omkring indflytning i boligen.

4. Visitation

Læs mere om Visitation.

Hvordan arbejder vi?

klik her

Gå direkte til
Tilbudsportalen

tilbudsportalen