Vi har taget en snak med Fleur Mosbæk, som er ekstern bruger af Lions Neurocenters Aktivitets- og Samværstilbud.
Fleur er 42 år og har tidligere boet på Lions Neurocenter i vores §107 Neurorehabilitering. Efter opholdet på Lions Neurocenter, flyttede Fleur i lejlighed i Rødovre sammen med sin mand. Selvom hun er flyttet, har hun stadig tilknytning til Lions Neurocenter gennem vores dagtilbud, som er særligt tilpasset mennesker med kompleks, erhvervet hjerneskade.
To gange om ugen bliver Fleur kørt af VBT til LionsNeurocenter. Turen kan være lang, men for Fleur er det vigtigt at komme ud og opleve noget andet i løbet af ugen.
"Det sociale samvær betyder meget for mig, "fortæller Fleur. "Det er en af de ting, jeg sætter mest pris på ved at komme her."
Et af Fleurs højdepunkter er musikgruppen om torsdagen. Her deltager hun aktivt med sang og nyder at synge og spille musik sammen med de andre.
"Jeg er virkelig glad for musikken og personalet derstår for musikgruppen, er så gode," siger Fleur.
Selvom nogle brugere har begrænsninger i forhold til at tale eller deltage aktivt, oplever Fleur, at hun har nogen at snakke med, både blandt brugerne og personalet.
Fleur drømmer også om at blive bedre til madlavning. Derhjemme laver hun ofte mad sammen med sin mand, og hun håber at kunne blive en del af et madhold på Lions Neurocenter.
"Jeg vil gerne blive endnu bedre til at lave mad," fortæller hun.
Udover sin tid i Aktivitets- og Samværstilbuddet, er Fleurmeget glad for sin træning i Roskilde. Her træner hun blandt andet meget på at gå, hvilket er et stort mål for Fleur. Hun har også ledsagerordning 15 timer om måneden, som hun sætter stor pris på.